Personalet anbefaler - maj 2026

Lars anbefaler Karoline Stjernfeldts trilogi "I morgen bliver bedre":

Den lysende stjerne på den danske tegneseriehimmel, Karoline Stjernfelt har skabt en uovertruffen trilogi om det historiske trekantsdrama mellem Kong Christian d. 7, Dronning Karoline Mathilde og livlægen Struensee.  

1700-tallets København fremstår spillevende og persongalleriet kryber ind under huden på én mens den dramatiske skæbnefortælling fortælles med kant og grundighed.

"I morgen bliver bedre" del 1, 2 og 3 hører uden tvivl til blandt de mest imponerende danske tegneserier i nyere tid.

Mathias anbefaler Marlen Haushofers "Vi Dræber Stella":

De seneste år har vi fået fantastiske danske oversættelser af Marlen Haushofers (1920-1970) romaner. Først var det ’Væggen’, hvor en kvinde bliver isoleret bag en glasvæg og skal nu overleve mens verden forfalder. I 2025 kom så det gruopvækkende kammerspil, ’Vi Dræber Stella’, der oprindeligt udkom i 1958.

Husmoderen Anna har to dage til at nedfælde sin uhyggelige viden, imens manden er på weekendophold med børnene. Sidste år flyttede den 19-årige Stella ind hos dem, men hun gik over vejen uden at se sig for. Som titlen antyder døde hun. Men hvad der skete op til da, bliver nu rullet ud på 86 sider; Tabuer, løgne, facader, angst og en fugleunge der skriger. En miniroman, der virkelig kryber ind under huden på læseren, og de allersidste linjer glemmer man nok aldrig.

Lene anbefaler Oliver Lovrenskis ”Da vi var yngre”:

Hvis du var fascineret af den danske digter Yahya Hassan, som rapporterede fra en side af samfundet, de færreste af os kender til, så vil du også kunne lide Oliver Lovrenski. En norsk udgave af Hassan, kan man godt kalde ham.

”Da vi var yngre” er defineret som en roman på forsiden, men det første lange stykke tid føles det, som om man læser en digtsamling – med korte tekster, der beskriver oplevelser, minder og sansninger.

Bogen beskriver en multietnisk vennegruppe i Oslo, som færdes i et hårdt miljø på gaden, laver småkriminalitet og eksperimenterer med stoffer. De virker til at være svigtet af deres forældre – til gengæld har de hinanden og beskytter og bekymrer sig for hinanden.

Stilen er præget af et ghetto-sprog med omvendte ordstillinger og masser af slangudtryk, og når man er holdt op med at blive distraheret af dét, bliver det et særkende for bogen. På samme måde forstår man efterhånden, hvorfor det er en roman, der beskriver en udvikling i fortællerens liv.

Lovrenski debuterede med ”Da vi var yngre” som 19-årig, og bogen blev sidste år omsat til en teaterforestilling på Det norske teateret.