Fantastiske bøger om Dronning Margrethe II

04.01.24
Et historisk tronskifte er på vej

Dronningens nytårstale blev noget helt specielt i år - ja, eller rettere sagt sidste år. Som sædvanlig tonede hun frem på skærmen kl. 18 d. 31. december, og landet over sad vi klar med bobler i glasset, en fjollet hat på hovedet og buldrende raketter uden for vinduerne.

Men mens snakken gik om, hvilke emner der ville blive omtalt, og om der mon kom en hilsen til søens folk - så havde Hendes Majestæt en gevaldig stor overraskelse til os alle. Den 14. januar abdicerer Dronning Margrethe II efter 52 år på den danske trone, og hun overdrager dermed ansvaret for Danmark til sin efterfølger og ældste søn, Kronprins Frederik.

Dronningens liv og virke har dannet grundlag for ikke bare én, men utallige bøger. Bøger, der både beskriver hende som majestæt, som mor, som kunstner og ja, som menneske.

Dyk ned i listen herunder og bliv lidt klogere på, hvem Dronning Margrethe II af Danmark egentlig er.

Materialer