Ligeløn eller pigeløn?

Den igangværende konlikt er naturligvis en sag, der isoleret set kun involverer arbejdsmarkedets parter, i dette tilfælde Dansk Sygeplejeråd, Radiograf Rådet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

Men hvilke generelle problematikker gemmer sig egentlig bag konfliktens diverse slogans som: "Slut med pigeløn, vi kræver ligeløn" og "Vi vil ikke skifte køn, bare ha' ligeløn"?
Umiddelbart er ligeløn i Danmark vel i forvejen en realitet med Ligelønslovens § 1, der fastlægger, at lønmæssig forskelsbehandling af mænd og kvinder ikke må finde sted?
Hvad er baggrunden så for, at ligeløn stadig optræder som et krav?

Dit bibliotek har de links og de materialer, der kan give dig en større forståelse for dagens debatter. Så læs med her og lån evt. publikationerne herunder, hvis du vil vide mere om emnet.

Den historisk betingede vinkel.

Phd. i historie Astrid Elkjær Sørensen og Ph.d. og sygeplejerske Dorthe Boe Danbjørg peger i dette debatindlæg på, at lønforskellene i det danske samfund bunder i et kønsmæssigt skævt hierarki, som blev fastlagt med tjenestemandsreformen tilbage i 1969, og giver samtidig deres bud på, hvilke konsekvenser det overordnet har haft for ligestillingen.
Forskere: Det er pinligt, at Danmark trækker bundplacering i ligestilling, mens alle vores nordiske naboer topper (Politiken, 18. juli 2018) - Login med dit bibliotekslogin for at læse artiklen via Infomedia.

Konsekvenser for livsindkomsten.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder foretaget en analyse af den disponible livsindkomst for hhv. mænd og kvinder, og citerer en række forskningsrapporter, der viser, at forskelle i baggrundskarakteristika  - f.eks.beskæftigelsesfrekvens, erfaring, sektor, branche og et kønsopdelt arbejdsmarked - kan forklare en stor del af forskellen, men at det ikke forklarer hele forskellen mellem mænd og kvinders indkomst.
Store forskelle mellem mænd og kvinders indkomster gennem livet (Juni 2018)
Institut for Menneskerettigheder har i 2020 opdateret dele af resultaterne i denne artikel: Kvindefag i historisk skruetvinge (14. december 2020)

Men hvad mener Dansk Arbejdsgiverforening?

Chefkonsulent i DA Martin Laurberg peger i denne artikel på, at det bl.a. er mere fuldtidsarbejde, mindre fravær, mere overarbejde og en større procentdel af genebetalinger, der  giver mænd en større indkomst end kvinder.
Derfor tjener mænd mere end kvinder (8. marts 2019)


Mere gennemgribende indlæg om emnet kan bl.a. findes i SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærds antologi fra 2010: Hvorfor har vi lønforskelle mellem mænd og kvinder
- samt i materialerne herunder: