
Vinterbogen - til alle superheltene
På listen her, har vi fundet en række gode bøger som passer til elever i 3.-4. klasse. Listen kan bruges som inspiration til den næste gode læseoplevelse, som du kan dele på Biblo.dk
Ternet Ninja
Anders Matthesen
Forlaget: Høst, 2018.
Aske har det lidt svært. Han er forfulgt af klassens bølle, Glenn, og hemmeligt forelsket i Jessica og har brug for lidt held. Det kan en ganske særlig fødselsdagsgave fra onkel Stewart måske gøre noget ved…
Serien: Medusa
Nicole Boyle Rødtnes
Forlag: Alvilda, 2018.
Siri har taget sin lillesøster med i Zoo. Pludselig slår lynet ned i slangekuplen, hvor de står og alt er kaos. Da Siri vågner af koma, er alt forandret!
Bind 1: Monster
Bind 2: Skjulte fjender
Bind 3: Superhelte
Serien: Håndbog for superhelte
Elias Vâhlund
Forlaget: People’s Press, 2018.
Lisa bliver mobbet på sin nye skole. Hun søger tilflugt på biblioteket, og her finder hun en helt særlig bog. Bogen lærer hende at udvikle superkræfter. Og hun finder modet til at tage kampen op mod forbrydelser og uretfærdigheder.
Bind 1: Håndbogen
Bind 2: Den røde maske
Bind 3: Alene