Søgning i bibliotekets materialer

14.04.21
Få et par tips til at søge i bibliotekets materialer

I vores bibliotekssystem findes der rigtig mange materialer.
Ofte er det forholdvist let at finde, hvad man leder efter, men nogle gange kan det være en anelse mere udfordrende.
Derfor har vi lavet denne lille guide til dig, som gerne vil have lidt ekstra tips til hjemmesidens søgning i vores materialer.

Søgning på bestemte ord i rækkefølge - ""

Hvis du søger ofter ord i en bestemt rækkefølge, kan det være en god idé at anvende citationstegn (også kaldet gåseøjne eller anførselstegn). Du tilføjer blot " " om den sætning du vil søge på.

Fx:

  • "Hvis bare du var min"
  • "Nationalpark Mols Bjerge"
  • "Erik Alexander Wilson"

Søgning på forfatter eller titel - fo= ti=

Er alt hvad du kender enten bogens forfatter eller titel, så findes der et par søgekoder, der kan hjælpe dig med at afgrænse din søgning. For titel hedder koden ti= og forfatter hedder fo=. Begge søgekoder kan stå alene, men også fint kombineres med citationstegn.

Fx:

  • fo=Trump
  • fo="Stephen King"
  • fo="Helle Helle"
     
  • ti="Ringenes herre"
  • ti="Dette burde skrives i nutid"

Søgning på emner - em=

Er du på jagt efter et emne, men kender du ikke titlen eller forfatteren, så er emnesøgning en god idé. Søgekoden for emnesøgning hedder em=.
Fx:

  • em=roser
  • em= "teknologisk udvikling"

Søgning med asteriks - * 

Nej der ikke tale om gæve gallere og trylledrik, med om asterikstegnet, der kan erstatte dele af et ord. Asterikstegnet * anvendes især, hvis du er i tvivl om hvilke bogstaver der kommer efterfølgende. Det kan fx være endelser på ord eller stavemåder.

Fx:

  • fo=Dosto* - for Dostojevskij
  • ti=idiot* - for idiot, idiotEN, idiotER, idiotERNE

Spørg biblioteket

Finder du ikke det du er på jagt efter, står vi ALTID til rådighed. 
Tøv ikke med at kontakte biblioteket - vi hjælper gerne med søgning, bestilling osv.