Lektørudtalelse

På handlingsplanet sker der såmænd ikke alverden i romanen her, men det sprudlende sprogspil, der blev sat i gang i Kaptajn Bimse & Goggeletten (92/49) folder sig videre ud i en brusende og berusende ordleg, der fanger og fastholder i skildringen af de meget menneskelige, små personligheder med helt genkendelige, individuelle træk. Ved oplæsning fortrinsvis noget inden skolealderen vil både lytter og læser sidde med et konstant smil, der suppleres med småklukken over de underfundige formuleringer til karakteristik af de agerendes skiftende følelser og fornemmelser i deres famlende forsøg på at finde forståelse og handlemuligheder i et lille menneskeliv med og i sproget med en aldeles fornøjelig, skæv logik i forviklingerne. Der er stadig meget Peter Plys i historien om Annas fantasidrømmerejse til et koldt snelandskab - som i vindueskarmens juledekoration - sammen med de dukkefigurer, der introduceredes i første bind. Eneste nye figur er den meget stætiske, lille kanonkonge, Kylie, der her hjælpes til at finde sin forsvundne søn, Prins Pilfinger. Overalt er hændelserne kommenteret i rare, gråtonede tegninger med udtryksfulde, humoristiske skildringer af personerne i antydede omgivelser