Lektørudtalelse

Forfatter: Line Dalbro Schaumann

Kort om bogen

Billedbog om anden Flora, der helst vil gå sine egne veje, men som dog lærer, at nogle gange er det godt at følge efter de andre. Fra 3 år

Beskrivelse

Flora gør ikke som de andre ænder. Hun gider fx ikke spise mad, rense sine fjer eller gå tidligt i seng. I stedet vil hun hellere spise is, lege i mudderpøle og lege gemmeleg ved sengetid. En dag skal hun besøge sin tante Jane, og hun følger efter sin far. Han har en god følge-sang, som Flora skal synge med på. Men Flora vil hellere synge sin egen sang, og snart er hun blevet væk fra sin far og i stor fare, da en ræv har fået øje på hende. Heldigvis har hun hørt lidt efter og synger farens følge-sang, så hun finder ham heldigvis igen, og de når sikkert frem til tante Jane

Vurdering

Hyggelig billedbog med tekst, der rimer flere steder. Illustrationerne dækker siderne fuldt ud og giver et fint samspil med teksten. Der er meget, man kan snakke om, mens man læser bogen, både soveritualer, at følge efter når man er ude at gå tur og meget mere

Andre bøger om samme emne

I Lidt væk bliver fugleungen væk fra sin mor og i Et hjem til Harry leger Harry så godt, at han også bliver væk hjemmefra