Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

Engang levede den kæmpestore haj megalodon i verdenshavene. Den kunne være 21 meter lang. For ca. 12.000 år siden levede der sabelkatte på Jorden. Hvorfor de og andre dyr er forsvundet, kan du læse om i denne fagbog. For 7-8-årige

Beskrivelse

To lette fagbøger i serien "Fakta 2" om henholdsvis hugorme og uddøde dyr. Bøgerne har et let-tal på 15/16 og fortæller fakta om dyrene over seks opslag af to sider. Hvert opslag indeholder en kort tekst og en faktaboks sat på en baggrund bestående af et helsidesfoto. Til bøgerne kan der frit hentes elevopgaver til brug ved faglige læsekurser i indskolingen

Vurdering

Det er to rigtig gode fagbøger om emner, som de fleste børn er interesserede i. De flotte fotos er motiverende for læsningen og hjælper med til at forstå teksten. Bøgerne er meget overskueligt sat op, hvilket gør det let for læseren at orientere sig på opslagene

Andre bøger om samme emne

I samme serie kan man også læse om T-rex, som også er uddøde. I Slanger kan man læse om flere forskellige slanger