Billetsalget er ikke åbnet
Søs Marie Serup
Foredrag og debat

Søs Marie Serup: Vind eller forsvind – kampen om Venstre

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 125 DKK
Tapas: 119 DKK
Sted
Hjørring Bibliotek
Østergade 30,
9800 Hjørring
Billetsalget er ikke åbnet
Hvordan går et af Danmarks mest magtfulde partier fra styrke til splittelse? Og hvad sker der, når kampen om magten rykker helt ind i maskinrummet?

Glæd dig til et skarpt og afslørende foredrag med politisk kommentator Søs Marie Serup, der tager dig med helt ind bag kulisserne i Venstre. Med afsæt i sin bog ”Vind eller forsvind” folder hun det dramatiske forløb ud, hvor interne magtkampe, personlige opgør og strategiske fejltrin ændrede partiet for altid.

Som tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen har Søs Marie Serup haft en enestående adgang til magtens inderste rum. Hun giver et levende og nuanceret indblik i de afgørende øjeblikke, hvor Venstre gik fra at være næsten uantasteligt til at kæmpe for sin egen overlevelse.

Du får historien om vindere og tabere, om nye politiske spillere – og om forsøget på at samle et parti i opløsning. Fortalt med indsigt, kant og blik for de menneskelige dramaer bag politikken.

Et aktuelt, skarpt og indsigtsfuldt foredrag for alle med interesse for dansk politik, magt og interne opgør.

Mulighed for at bestille tapas før foredraget via billetlink senest d. 30/10. Tapaspris 119 kr. pr. person. Bestilt tapas afhentes mellem kl. 17 og 18 og nydes i Café Lige efter Bogen­.

Har du et handicap, har Ledsagekort og har brug for en ledsager til vores arrangementer, kan du bestille en gratis ledsagebillet. Ønsker din ledsager at deltage i spisningen, kan dette tilkøbes.